Dirndl Kjoler

Dirndl kjolen er ubestridt den allermest centrale beklædningsgenstand for kvinder til oktoberfest. Faktisk betyder dirndl mere eller mindre ’ung-pige-beklædning’, da dirndl er en forkortelse af ’Dirndlgewand’ og ’dirne’ er et gammelt tysk for en ung pige. Senere kom betegnelsen til at dække over en ung tjenestepige, der hjalp til på et landbrug og altså var det kvindelige modstykke til en karl. Til dem, der har set Emil fra Lønneberg, så er Lina, hvad tyskerne, omkring 1950, ville kalde en ’dirne’, mens Alfred er en karl. Men lad for Guds skyld være med at bruge ordet ’dirne’ på tysk i dag. Det er med tiden blevet en forskønnende betegnelse for en prostitueret, ligesom ’glædespige’ er blevet det på dansk. Men selvom man kaldte den kjole, som tjenestepigen på gården gik med, for en ’dirndlgewand’ – eller ’dirndl’ i daglig tale –, så var det altså ikke en dirndl, som vi kender den i dag.

For i virkeligheden blev dirndl kjolen opfundet til det pæne borgerskab i Sydtyskland i 1800-tallet. På dette tidspunkt udbredte den romantikkens forestilling om det landlige liv i samklang med naturen sig, og dirndl kjolen blev således opfundet for, at de pæne fruer kunne se lidt mere landlige ud. På den måde afspejler kjolen i langt højere grad adlens forestilling om bøndernes påklædning end bøndernes reelle arbejdsbeklædning. Kjolen lå under for en del forandringer under nazismen i Tyskland, da man her ønskede at gøre kjolen mere egnet til rigtigt arbejde. Først og fremmest blev kjolen gjort væsentligt smallere og en smule kortere (før havde den været gulvlang). Desuden fjernede man de lange ærmer og den høje krave, så kjolen blev mere arbejdsvenlig. Det var denne forandring, som dirndl kjolen gennemgik under 2. verdenskrig, der har givet den dén form, som vi kender i dag – selvom længden altid har varieret efter tidens mode.